Det historiske hjørne


Dit modelbygger eventyr starter i SKALA-modelbyg.dk


Vi anbefaler os indenfor:

Modelbyggesæt * samlesæt * skalamodeller * fly * skibe * køretøjer * Modelhobby

* Racerbaner * Loppeshop (pop-up)


Oversigt over flyvevåbnets fremkomst og dets administrative udvikling, i de første hundrede år fra 1887.

Skrevet og historiefortolket af Svend-E. Gottlieb


TIDEN FØR 1912


Den første egentlige danske luftmilitære hændelse fandt sted den 22.juli 1887 ved terrænet på Østre Gasværk i København, hvor man opsendte en bemandet ballon for at afprøve dens brugbarhed i militært øjemed.
En tøjret ballon var stillet vederlagsfrit til rådighed for Krigsbestyrelsen af den franske luftskipper Julhes. Den var gammel og slidt og ikke tæt nok til at kunne bruge brint, i stedet var den fyldt med kommunegas.


Herefter skulle der gå en årrække, hvor man bl.a. indhøstede erfaringer fra udlandet, hvor udsendte officerer afgav beretninger.
I Starten var det naturligvis ballonfærd der havde størst interesse. Men snart skulle flyvema-skinens opfindere brdr. Wright i 1903 på 13 sekunder, vendte op og ned på de tekniske muligheder.
Den tekniske udvikling tager fart. USA og Frankrig er førende indenfor området, men også Danmark er med. I 1906 flyver Jacob Christian Hansen Ellehammer, i en todækker, 42 meter i 45 centimeters højde, som anses for den første flyvning i Europa.


Den 17.juli 1910 udtaler daværende Forsvarsminister Klaus Berntsen ”Jeg indser Aviatikens Betydning for Forsvaret”, efter at have set Robert Svendsen flyve over Øresund mellem København og Limhamn på 20 minutter.

Samme år gik Marineministeriet og Krigsministeriet sammen om at støtte Det danske Aeronautiske Selskab, der til gengæld skulle give konsulentbistand til uddannelse af fem befalingsmænd fra hæren og marinen.


Den 11.april 1911 indvies officielt den første danske militære flyveplads på Kløvermarken, men det blæser for meget til at man kunne flyve. Militæret ejede ikke sine egne maskiner, men lånte sig frem i Aeronautisk Selskab og hos privatpersoner.
Den 14.december møder de første 2 søofficerer og 1 underbådsmand til flyveruddannelse.


1912-1950


Den 25.marts 1912 fik marinen skænket sit første militærfly af en privatperson. Maskinen optages i Orlogsværftets Bådeværft som Glenten.

Samme år fik daværende Forsvarsminister Klaus Berntsen sin luftdåb i ballonen København I, der tilhørte Fæstningsartilleriregimentet.


I løbet af de kommende år udvikledes Marinens Flyvevæsen (i daglig tale også benævnt Luftmarinen, der også benyttedes som officiel telegramadresse) som en selvstændig enhed.


I april 1915 flyttede man fra Kløvermarken til Holmen (Margretheholm) og var underlagt Undervandsbåds- og Flyverbådsafdelingen. I slutningen af 1916 blev 2 panserskibe ombygget, så de kunne medbringe fly med pontoner.


Ved udgangen af 1917 var der i alt uddannet 10 flyvere med certifikat.


Først efter organisatoriske problemer mellem Flådestationen og Orlogsværftet var blevet løst, ved en deling i en militær og en civil institution, blev Marinens Flyvevæsen oprettet den 15.september 1923, som en selvstændig enhed med en chef der blev underlagt Marineministeriet og med kommandomyndigheden og ansvaret for den militære, tekniske og administrati¬ve virksomhed.


Hærens Flyvetropper med hjemsted på Kløvermarken, udviklede sig også til en selvstændig enhed gennem tiderne.
Det startede med den første flyvemaskine, et B&S monoplan som blev foræret Krigsministeri¬et i 1912 af kaptajn T. Grut fra Ingeniørkorpset.
Den 25.september 1913 udstedes det første militærflyvercertifikat til Premierløjtnant Ussing fra Hæren.


Hærens Flyvetropper har organisatorisk udviklet sig i hovedsagelig 4 perioder:


• 1912-1917 benævnt Hærens Flyveskole og underlagt Generalstabens Fæstningssektion.
• I 1913 køber Hæren 3 hangarer på Kløvermarken og i 1915 overtager hæren Kløvermarken som flyveplads.

• 1917-1923 benævnt Hærens Flyvertjeneste underlagt Generalstaben. Chefen for Hærens Flyvertjeneste kaptajn J.P. Koch var tillige chef for   Hærens Flyveskole.

• 1923-1932 benævnt Flyverkorpset fortsat underlagt Generalstaben. Til Flyverkorpset hører Flyveskolen og fra 1924 korpsets værksteder.
• Fra 1928 er det nu muligt at benytte de første faldskærme.

• 1932-1950 benævnt Hærens Flyvetropper nu underlagt Generalkommandoen og har under sig:
• Sjællandske- og Jyske Flyverafdeling, Flyveskolen, Flyvetroppernes Tekniske Tjeneste, Flyvetroppernes værksteder og Ballonparken.
• Chefen for Flyvertropperne var tillige generalinspektør for våbnet.
• Marinens Flyvevæsen og Hærens Flyvetropper (Flyverkorpset) er først skildret i Hær- og Søværnslovene af 1922.


1.verdenskrig beviste at flyvning ikke kun var forbeholdt eventyrer, men at flyvningen også havde en militær fremtid.
Luftvåbnet kunne såvel udføre langtrækkende rekognosceringer, som til ildledelse samt taktiske- og strategiske bombetogter.
Enkelte stærkt begejstrede militærteoretikere i mellemkrigstiden gik så vidt, at de anså det for muligt for, at luftvåbnet alene ville vinde en krig.


10.juli 1932 starter den første militære flyvning til Grønland.
Flyvningen foretages af Søløjtnant Erik Rasmussen, der året tidligere havde vundet ”Nordiske Flygpokalen” ved et nordisk flyvestævne i Sverige.


Med lovgivningen af 1932 og 1937 videreføres det værnsdelte luftvåben.


Brugen af luftvåbnet blev således også en del af mellemkrigstidens stridigheder mellem værnene. Heri lå en diskussion om hvilke opgaver der skulle prioriteres højest; nærstøtte til Hæren eller rekognosceringer og nærstøtte til Flåden.
En ting kunne Hæren og Flåden blive enige om i mellemkrigstiden - det var unødvendigheden af skabelsen af et selvstændigt luftvåben !.


Ved 2.verdenskrigs udbrud bestod Hærens Flyvetropper næsten udelukkende af forældede fly.
Nybygninger var i samme periode blevet fremskyndet, men den 9.april 1940 angreb tyskerne Værløse, skød 1 fly ned, ødelagde 8 og beskadiget 16 på jorden. De brugbare fly blev demonteret og opmagasineret bl.a. i hangarerne på Kløvermarken, Avedøre, Lundtofte og Ringsted. I efteråret 1940 flyttede staben ind i Prinsessegades kaserne indtil 29.august 1943.
Indtil havde man kunne opretholde mekanikeruddannelsen og fra 21.august 1941 til 1943 dyrket svæveflyvning i Køge.
I 1941 nåede man 1460 svævefly starter med (9 elever). I 1942 2006 starter (24 hærofficerer og 3 søofficerer). Starter i 1943 er ukendt. I perioden rådede man over 20 svævefly, hvoraf 2 var købt i Tyskland i 1941.


Samme skæbne overgik Marinens Flyvevæsen. Ved 2.verdenskrigs udbrud, rådede man ikke over et eneste moderne fly. Indtil 5.august 1940 fortsatte beredskabet og flyveruddannelsen på Avnø. Senere blev samtlige fly demonteret og opmagasineret i Orlogsværftets flyværksted.

Tyskerne fik klargjort og brugt 5-6 fly, inden arbejdere fra Orlogsværftet 22.november 1943, fik saboteret de resterende fly.


Først efter 2.verdenskrig iværksættes optakten til en sammenlægning af de to værns luftvåben, til et tredje selvstændigt værn.


Arbejdet med at genopbygge et dansk forsvar indledes umiddelbart efter befrielsen. Formålet er at skabe et moderne forsvar, baseret på erfaringerne fra krigen. Regeringen nedsætter en forsvarskommission der skal udarbejde en ny forsvarsordning. Som hjælp ved genetableringen af de militære flyvevæsener, ansættes oberstløjtnant i det norske flyvevåben Kaj Birksted (dansk flyveres i RAF under besættelsen), som rådgiver ved flyvevåbnets genopbygning.


Til trods for at Hærens Flyvetropper og Marinens Flyvevæsen havde hvert sit flyvevæsen, foregik der et udstrakt samarbejde mellem dem. Således bestod de ca. 40 piloter og 120 teknikere, der i 1945 blev sendt på kurser i England, af en blanding af de to værn.
I november 1945 ankom de første nye danske krigsfly. I 1946 det danskproducerede KZ skolefly til flyveruddannelsen.

På tværs af Krigs- og Marineministeriet oprettedes den 9.august 1945 et Fælleskontor for Luftmilitære sager, der den 1.december 1945 afløstes af Det Luftmilitære Udvalg under Krigs- og Marineministeriet.


Den 18.februar 1947 oprettedes en fælles elementær flyveskole. Skolen blev underlagt Søværnets Flyvevæsen og havde hjemsted på Luftmarinestation Avnø.


1.marts 1947 oprettedes også en værns fælles flyvemekanikerskole.


Den 1.december 1947 oprettedes en midlertidig værns fælles Hærens- og Søværnets Flyveledelse.

Chefen for flyveledelsen oberst T.P.A. Ørum, var tillige generalinspektør for Hærens Flyvetropper. Chef og stabschef skulle komme fra hvert sit værn.
De hidtidige værns opdelte Flyveskoler og Flyvetekniske Tjenester (reparation og materiel), blev også underlagt den fælles flyveledelse.


Fra 1947 udstationeres i perioder Catalina` til Grønlands øst- og vestkyst

.


1950-1960


Den gradvise mere spændte internationale situation, sammenbruddet af forhandlingerne om et nordisk forsvarsforbund og Danmarks indtræden i Atlantpagten (NATO) bevirkede, at arbejdet i forsvarskommissionen endeligt, efter mange års arbejde, kunne afsluttes med forslag til en ny forsvarslov om forsvarets ordning. Loven blev vedtaget som lov nr. 242 af 27.maj 1950 om forsvarets ordning, og Flyvevåbnet oprettedes den 1.oktober 1950 som et selvstændigt værn, med flyverkommandoen og chefen for flyvevåbnet, flyverstaben, en flyverkommando intendant og en flyverkommandolæge som øverste organ.

Samtidig blev følgende enheder henlagt under chefen for flyvevåbnet, med afvikling inden 31.marts 1951 for øje:
Hærens og Søværnets fælles flyveledelse, chefen for hærens flyvetropper med stab, generalin¬spektoratet for hærens flyvertropper, søværnets flyvevæsen, jyske flyverafdeling, sjællandske flyverafdeling, krigsministeriets- og marineministeriets Flyvepladskommission og flyvevåbnets planlægningsstab.


Den 8.februar 1951 tilpasses flyvevåbnet NATO-strukturen bl.a. alle flyvende enheder, benævnes herefter som eskadrille.


Samme år forlægges den resterende flyveruddannelse, bortset fra den elementære pilotuddan¬nelse på Avnø, til Canada og USA.

Hermed begynder den næsten eksplosive ekspansion, der mellem 1950-1955 finder sted indenfor alle flyvevåbnets arbejdsområder. Nye eskadriller oprettes, flyvepladser udbygges med start- og rullebaner, værksteder og kaserner, samtidig med at alle de mange for en effektiv flyvevåben tilknyttede hjælpe- og støttefunktioner oprettes og udbygges. NATO medlemskabet indebar desuden at flyvevåbnet på MAP (Military Assistant Programme) - våbenhjælp programmet (1949-1966), hurtigt fik tilført, ikke alene betydelige mængder af moderne materiel, men også personeluddannelse og teknisk bistand.


Oprettelsen af nye eskadriller betyder, at antallet af avancerede jetfly i løbet af perioden stiger fra 24 til 180. Gammelt og relativt simpelt udstyr erstattes med avanceret og ofte kompliceret udstyr, samtidigt med at flyvevåbnets samlede mandskabsstyrke vokser fra ca. 1.400 til ca. 10.000 mand.


Manglen på personel med tilstrækkelig erfaringsniveau på det flyvemæssige og tekniske område, betød at ledelse og styring af de mange opgaver, som opbygningen krævede, blev mangelfuld. Dette afsløredes på flere områder, men mest iøjefaldende ved det store antal havarier der forekom i perioden 1950-1955, hvor der skete i alt 80 totalhavarier med 62 omkomne. Disse ulykkelige hændelser, gjorde det klart, at den valgte organisation ikke var hensigtsmæssig, og at en reorganisering af flyvevåbnet derfor var påkrævet. For at sikre en uvildig rådgivning, anmodede forsvarsminister Rasmus Hansen derfor i 1954 de engelske myndigheder om at låne en højtstående officer med krigserfaring. Det blev Air Chief Marshal Sir Hugh Saunders, der straks blev tilknyttet flyverstaben som kommitteret og rådgiver.

Den derpå følgende analyse af flyvevåbnets struktur afsluttedes med en indstilling om:


• at kommandoleddet reorganiseres med en centralisering af de operative, logistiske og uddannelsesmæssige områder under hver sin kommando.
• at den operative kommando blev henlagt til et taktisk hovedkvarter, der befriet for de almindelige administrations- og langsigtede planlægningsopgaver kunne koncentrerer sig om, at fastlægge formen og omfanget af den daglige øvelsesaktivitet samt lede denne på forsvarlig vis.
• at flyvestationerne reorganiseres, så de operative, administrative- og materielmæssige funktioner blev adskilt.

Reorganiseringen resulterede bl.a. i nedlæggelse af de to flyvebasiskommandoer og oprettel-sen af tre nye kommandoer under flyverkommandoen:

• Flyvertaktisk Kommando
• Flyvematerielkommandoen og
• Træningskommandoen


Herved havde man opnået den ønskede centralisering af de operative, logistiske og uddannelsesmæssige områder under hver sin kommando.


Samtidig skete også en reorganisering af flyvestationerne med en opdeling af operative, administrative og materielmæssige funktioner, i alt væsentlighed efter engelsk mønster.


Endvidere udbyggedes og moderniseredes kontrol- og varslingssystemet, flyvekontrolområdet samt flytransport og søredningstjenesten.

I 1960 var der ca. 10.000 ansatte i flyvevåbnet samt 285 fly.


1960-1970


Ved forsvarsloven i 1960 blev flyvevåbnets styrke reduceret. Bl.a. blev kampeskadrillernes antal nedsat fra 8,5 til 7, med heraf følgende reduktion af fly og piloter. Endvidere blev den årlige tildeling af flyvetid skåret ned.


I 1963 sejler det første ud af 4 helikopterudrustede inspektionsskibe til Færøerne.


Missilluftforsvaret udviklede sig og i juli 1962 overføres NIKE bataljonen fra Hæren til Flyvevåbnet som en naturlig del af luftforsvaret. Bataljonen med de 4 NIKE-batterier organiseres i Luftværnsgruppen, som dermed blev et nyt element i flyvevåbnet. Disse blev disse medio 1960` suppleret med HAWK-missilenheder, for senere at blive udfaset.


Herefter sorterede det samlede luftforsvar af dansk luftrum i alt væsentlighed under flyvevåbnet.


Heraldiske mærker indførtes officielt i Flyvevåbnet fra 1965.


I 1966, samme år som eskadrille 722 redningsaktion med færgen ”Skagerrak”, er der i Flyvevåbnet ansat ca. 10.000 militære og 3.000 civile.


1970-1980


Dette ti-år var præget af uro, forårsaget af reducerede forsvarsbevillinger, der medførte afskedigelser af personel i alle kategorier. Denne periode indebar tillige en omlægning af den hidtidige ledelsesstruktur med oprettelsen af Forsvarskommandoen i 1970, og en tilsvarende reduktion af værnskommandoerne. Bl.a. blev træningskommandoen nedlagt.
Til gengæld var der større flyanskaffelser i perioden af jagerbombere, rekognosceringsfly, jet-træningsfly, skolefly til elementær flyveuddannelse og transportfly.


Flyvevåbnet havde herefter to kampeskadrillerne stationeret på hver af de større jyske flyvestationer; Ålborg, Karup og Skrydstrup samt en redningseskadrille (ESK722) og en transporteskadrille (ESK721) på Værløse.


Folketinget vedtog i 1975 den største materielanskaffelse nogensinde til forsvaret, da det besluttede at købe F-16 jagerfly, der skulle tilgå flyvevåbnet i perioden 1980-1983. I anskaf-felsesprogrammet indgik væsentlig benyttelse af dansk produceret materiel.

Folketingets beslutning var bemærkelsesværdig på den måde, at flytypen i 1975 kun var på prototypestadiet.

1980-1990


Hærens nærforsvarsenheder overføres til flyvevåbnet i 1980.


Kontrol- og Varslingstjenesten reorganiseres. Flere radareskadriller nedlægges i 1982.


Forsvarets integrerede kommunikationssystem (FIKS) implementeres.


Med henvisning til ligestillingsloven, nedlægges Kvindeligt Flyvekorps (1953-1990).


Generel litteratur om flyvevåbnets historie:


• Paul E. Ancker, Odense Universitetsforlag 1997: De danske militære flyvestyrkers udvikling, bind 1-2(3).
• Hans A. Schrøder, 1990; Historien om flyvevåbnet. ISBN 87-503-8509-7.
• M. Friis Møller; FLYVEVÅBNET, historie og udvikling. Martins forlag - København 1966.
• R. Steen Steensen, G. Honnes De Lichtenberg og M. Friis Møller: Flåden gennem 450 år. Martins forlag - København 1961.
• Hans A. Schrøder; Mindeværdige dage i dansk militærflyvnings historie. Flyvevåbnets Bibliotek 1996.
• For Flaget og Flåden (bl.a. piloter), Søværnets Materielkommando 1995. ISBN 87-89969-0-2.
• Dansk Marineflyvning 1911-1998 af Niels M. Probst, Orlogsmuseet 1998. ISBN 87-87720-15-9.
• Max Steinar og Preben Kirkholt; Flyvevåbnet - en del af det danske forsvar. ISBN 87-7721-531-1 .Forlaget Klematis A/S 1995.
• Ingeniørkorpsets Arkiv bind II og III udgivet af Rigsarkivet 1978.
• Hans A. Schrøder; LUFTFORSVARETS GRÅ EMINENCE, træk af Kontrol- og Varslingstje-nestens historie. Flyvevåbnet ISBN 87-982509-1-4.


Relevant arkivmateriale, herunder flytegninger m.m. findes i Rigsarkivets omfattende samlinger.

Frederiksborgvej 521

4000 Roskilde

Mob. 2612 4000  webshop@SKALA-modelbyg.dk


Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend